Antimobbestrategi

Antimobbestrategi for Staby Skole og Børnehuset Lærkereden udarbejdet af personale og Fællesbestyrelse i 2017.

Dansk og international mobbeforskning definerer mobning som ekstreme sociale processer i en gruppe i en social og kulturel kontekst som fx skolen.
Med afsæt i denne forskning definerer DCUM mobning som følger:
Mobning er et socialt fænomen, som in- og ekskluderer gennem ekstreme marginaliseringsprocesser. Mobning opstår i en gruppe, når ekskluderende processer tager overhånd og glider af sporet. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige sociale identiteter, mens andre berøves denne anerkendelse og i stedet udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet.
Berøvelsen af værdighed sker gennem produktion af foragt, som eksempelvis nedvurdering, bagtalelse, usynliggørelse, hån, latterliggørelse, fysisk forulempelse, ødelæggelse af ejendele, indbrud i og misbrug af sociale profiler, ekskluderende markeringer i digitale medier mv. Foragten kan også komme til udtryk ved at udelukke nogen fra samarbejdsprocesser, møder, sammenkomster og faglige eller sociale aktiviteter.

Forebyggelsen af mobning foregår med afsæt i kommunens skolepolitik, der beskriver, hvordan skolerne skal arbejde med elevernes trivsel, fællesskaber og læringsmiljø.

Uddrag fra Skolepolitikken 2014 – 2018

Et godt læringsmiljø er vigtigt for god trivsel i skolen. I Holstebro Kommune er ”fællesskab” og ”tryghed” nøgleord for en god skolestart og en god skoledag.
Alle børn og unge skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, og det er et fælles ansvar for elever, forældre og medarbejdere. I det inkluderende læringsmiljø inddrages eleverne på tværs af forskelligheder for at skabe tryghed og fællesskab.
Fælles aktiviteter og oplevelser er vigtigt i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer.

Derfor arbejder skolerne i Holstebro Kommune for:

  • At alle børn trives:
    • Den lokale skole har et vedvarende fokus på fællesskab, anerkendelse og sammenhænge mellem læring og trivsel.
    • Kontinuerlig opfølgning på trivsel ved elevsamtaler, undervisningsmiljøvurderinger, børnemiljøundersøgelser og elevplaner.
  • At de fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet og udfordre alle børn fagligt og socialt
    • Alle skoler arbejder derfor med fælles forståelse af værdier og værktøjer, der skaber gode rammer for et udviklende fagligt, fysisk og socialt læringsmiljø. Der er fokus på mulighed for, at lokaler udnyttes fleksibelt til undervisning og fritid.
    • Alle skoler har fokus på at skabe gode muligheder for bevægelse og et aktivt og varieret læringsmiljø.
    • Skolevæsenet arbejder aktivt med videndeling og gode erfaringer på såvel den enkelte skole som på tværs af skolerne.
  • At alle børn er en del af et fællesskab
    • Alle skoler arbejder derfor med aktiviteter, der går på tværs af årgange og skaber fælles læring og udvikling af sociale kompetencer.
  • At alle børn er sunde og glade
    • Derfor arbejder alle skoler for, at skolens dagligdag for børnene er præget af trivsel og glæde.
    • Sundhedspolitikken er en del af dagligdagen. Der ses gerne forsøg med sundhedsfremmende tiltag, der understøtter læring og trivsel.
  • Opfølgning gennem
    • Undervisningsmiljøvurdering, dialogmøder, børnemiljøvurdering og trivsels-apv.

Holstebro Kommunes SSP-læseplan ”Det gode liv” rammesætter også det forebyggende arbejde i forhold til trivsel, fælleskaber og forældreinvolvering, samt digital mobning. Nedenstående er et uddrag af forordet:

Denne læseplan for folkeskolens undervisning i at forebygge misbrug og kriminalitet fokuserer på det gode børne- og ungdomsliv. Den er en naturlig forlængelse af byrådets børne- og familiesyn, som i høj grad bygger på, at alle børn og unge skal have mulighed for en tryg opvækst. En opvækst, hvor vores børn og unge føler sig værdsat. Og hvor alle er inkluderet i fællesskaber.

Med læseplanen sætter vi spot på især tre områder:

  • Trivsel
  • Forældrenetværk / medborgerskab
  • Sociale medier

Vi tror på, at børn og unge, som trives og har sunde relationer og livsvaner, holder sig fri af misbrug og kriminalitet. Derfor er trivsel et nøgleord i læseplanen. Og derfor lægger undervisningen mere vægt på trivsel i den enkelte klasse end på emnerne misbrug og kriminalitet. Det er ikke rart at være udenfor. Derfor lægger vi også vægt på, at forældrene så tidligt som muligt indgår i netværk og samarbejder om fx forældre – og børnearrangementer. Den form for netværk og medborgerskab medfører næsten altid, at alle er inkluderet i fællesskabet.

De sociale medier giver mange muligheder. Men vores børn og unge kan komme galt af sted, hvis de ikke lærer, hvordan de skal bruge Facebook, Snapchat osv. Derfor er det vigtigt, at vi sætter tidligt ind og oplyser både dem og deres forældre om, hvordan man gebærder sig på de sociale medier og undgår mobning og overgreb.

Denne indsats udføres bl.a. gennem obligatoriske besøg fra SSPmedarbejdere på forældremøder på relevante klassetrin.

Staby Skole og Børnehuset Lærkeredens målsætning er at være et fællesskab i balance.
Dette kommer til udtryk gennem vores fælles værdiregelsæt Vis Ansvar, Omsorg og Respekt, og de tilknyttede indlærte forventninger, som underbygges af positive tilbagemeldinger til elever, der gør som forventet samt i procedurer til håndtering af problemadfærd.

Som mobbeforebyggende indsats undervises alle børn og voksne på Staby Skole og i Børnehuset Lærkereden i ”Stop - Gå væk - Fortæl”. Mindst én gang om året repeteres dette gennem et konkret undervisningsforløb, som arbejdes igennem på alle klassetrin og i børnehaven på samme tid, så det bliver en fælles indsats for hele huset, og alle dermed har den samme referenceramme. Også her anerkender de ansatte børnene, så snart de bruger deres færdigheder.

Nedenstående beskriver rammen for, hvordan mobning håndteres på Staby Skole og i Børnehuset Lærkereden:

  1. Når en elev, medarbejder eller forælder oplever, at et barn eller en børnegruppe udsættes for mobning, herunder digital mobning, kontaktes indledningsvis den/de relevante kontakt/klasselærere for med det samme at få afdækket og beskrevet situationen.
  2. Den/de relevante kontakt/klasselærere henvender sig efterfølgende straks til skolens ledelse mhp. at aftale følgende:
    • Hvilke midlertidige tiltag iværksættes med det samme for at standse mobningen og hvordan?
    • Hvordan, hvornår og af hvem udarbejdes handlingsplanen (skabelon vedlagt nedenfor) for at beskrive og løse problemstillingen? Handlingsplanen skal være udarbejdet senest 10 arbejdsdage efter at den/de relevante kontakt/klasselærere blev kontaktet omkring problemstillingen.
    • Hvordan orienteres de berørte elever og forældre om situationen, de midlertidige foranstaltninger samt handlingsplanen?
  3. Handlingsplanen udarbejdes ved hjælp af den vedlagte skabelon nedenfor.
    • Indsatserne skal altid rette sig mod at involvere følgende parter:
      • Alle de involverede elever og elevfællesskaberne omkring.
      • De involverede elevers forældre.
      • De professionelle medarbejdere omkring børnene.
    • Det overvejes i denne proces om og evt. hvordan følgende ressourcer kan bringes i spil:
      • Skolens egne ressourcepersoner som fx AKT-vejledere mfl.
      • Kommunens SSP-medarbejdere
      • Skolens ledelse
      • Andre relevante ressourcepersoner i og uden for skolen
  4. Handlingsplanen gennemføres og evalueres mhp. at vurdere om den skal justeres og gennemføres igen, eller om problemstillingen er løst. I hele denne proces involveres elever og forældre i indsatserne og effekterne heraf. Handlingsplanen arkiveres i elevernes klasselog, som dokumentation og i tilfælde af klage.